Abonnering på en podcast
Når du har hentet en podcast-app, er næste skridt at abonnere på en podcast.
Abonnere
Åbn skuffen ved at stryge fra venstre eller ved at trykke på ☰
burgerikonet i
øverste venstre hjørne. Gå til + Tilføj podcast
. Nu kan du søge, gennemse
forslag eller tilføje en podcast ved hjælp af des RSS-adresse.
Alternativt kan du importere en OPML-fil eller kun tjekke henholdsvis iTunes-,
gpodder.net-, fyyd- eller Podcast Index-databasen. Import af RSS- eller
Atom-feeds eller URL-metoder som pcast://
og itpc://
fungerer også.
Abonnement på tjenester fra tredjeparter
Vi har fået nogle forespørgsler om understøttelse af platforme som Soundcloud, Mixcloud og lignende. Selv om det kunne være fedt at have en funktion til blot at indsætte/åbne kanal-URL’er i AntennaPod, er det blevet besluttet ikke at implementere det. Sådanne platforme kan komme og forsvinde, mens det kræver en hel del arbejde for vores frivillige at implementere denne funktion. Hvis du er udvikler, er du naturligvis velkommen til at diskutere et forslag, som du gerne vil implementere.
SoundCloud
Soundcloud giver producenter mulighed for at lave podcasts ud fra deres indhold ganske nemt. Du bør kontakte dem, dele Soundcloud-hjælpssiden (førnævnte link) og spørge, om de er villige til at sætte det op.
Mixcloud
Mixcloud tilbyder desværre ikke denne mulighed for indholdsskabere. Som altid er der nogen i podcast-fællesskabet, der kan finde en løsning. Du bør tjekke mulighederne beskrevet i dette indlæg.
YouTube
YouTube giver dig mulighed for at abonnere på en kanals feed, men:
- AntennaPod kan ikke overføre videoerne automatisk, da YouTube ikke tillader det. Det er trods alt deres forretningsmodel at vise reklamer.
- Du vil ikke få et billede forbundet med dit abonnement, da YouTube ikke inkluderer det i feeds.
Men det er en måde at få besked om nye afsnit på. Du skal blot tilføje
brugerens/kanalens URL (https://www.youtube.com/user/USERNAME
eller
https://www.youtube.com/channel/CHANNEL_ID
) i AntennaPod. Du bør få vist en
dialogboks med indstillingen ‘RSS’; tryk på den for at tilføje feed’et. Hvis det
ikke fungerer som beskrevet, skal du tilføje
https://www.youtube.com/feeds/videos.xml?channel_id=<CHANNEL_ID>
til
AntennaPod. Du kan finde kanal-id’et i kanalens URL-adresse. Hvis den kanal, du
vil abonnere på, er en brugerkonto (med en URL som youtube.com/user/UserName),
kan du kontakte brugeren for at bede om deres kanal-id (her er det forklaret
hvordan brugere kan finde deres kanal-id).
Som du kan se, har vi ikke nogen oplysninger om andre platforme. Vi inkluderer det gerne her, hvis du deler dine tanker via forummet.